|
Armaturer
De haner, ventiler og øvrige apparater, der anbringes på en dampkedel,
kaldes dens armatur. Armaturerne har tre formål:
Vise kedlens tilstand
Regulere tilstanden
At sikre mod
kedelskader ved reguleringssvigt
En af kedelpasserens opgaver er at efterse, at kedlens armaturer er i
orden og fungerer tilfredsstillende. Hvis kedelpasseren ikke selv er i
stand til eller er bemyndiget til at foretage reparation af et defekt
armatur, skal han meddele sin foresatte om konstaterede fejl og mangler.
Kedelpasseren vil i en række tilfælde få til opgave at udskifte eller
reparere defekte armaturer. I sådanne tilfælde må han sikre sig, at de
armaturer eller reservedele, der anvendes, er beregnet til de tryk og
temperaturer, som kedlen er godkendt til at arbejde ved. I de af
Arbejdstilsynet udsendte forskrifter for dampkedlers udrustning angives en
række krav til dampkedlers armaturer, som skal være opfyldt.
I dette afsnit omtales de armaturer, som er det absolutte minimum af
armaturer, en dampkedel skal være udrustet med, således at kedelpasseren
altid er i stand til at:
Overvåge
Regulere og
Sikre kedlen mod
beskadigelser.
|