Dampmaskiner









   Links til dampmaskiner

   

   


    

    

    
Wilesco D20 dampmaskine
Wilesco D8 dampmaskineWilesco D10 dampmaskineWilesco D12 dampmaskineWilesco D16 dampmaskineWilesco D18 dampmaskineWilesco D21 dampmaskineWilesco D22 dampmaskineWilesco D24 dampmaskine

Dampmaskiner

Med opfindelsen af dampmaskinen i den anden halvdel af det 18. århundrede, startede der en ny tidsalder. Englænderen James Watt tilskrives med opfindelsen af dampmaskinen i årerne  1768 - 1782, at give startskuddet til industrialiseringen, med det deraf følgende behov for dampkedler.
Over en årrække opbyggede man mange mindre industrivirksomheder med hver sin damp- kedel. Tendensen går dog i retning af, at der bliver færre, men større anlæg. Den tidligere så kendte dampmaskine er langsomt gledet ud af industrien, og findes efterhånden kun på de tekniske museer. 
Tidligere fandtes der på mangen et drengeværelse en model af en dampmaskine. Dette legetøj, som så glimrende viser overførelsen af energi, fra dens frigivelse som varme, over vand til damp, videre til mekanisk energi i dampmaskinen, og igen til de enkelte produktionsmaskiner, er desværre også her på kraftig tilbagetog. Og det er efterhånden sjældent ,at man ser en "rigtig" dampmaskine hos en legetøjsforhandler. Der findes dog heldigvis en del hobbyforretninger som stadig har et mindre udvalg. Ligesom der findes nogle få fabrikanter der håndbygger ekslusive modeller af forskellige dampmaskiner. På denne side vil jeg kun vise nogle få udvalgte stationære modeller, alle af fabrikat Wilesco. De findes ikke alle i Danmark, men kan med fordel købes i f.eks. Tyskland til meget fordelagtige priser. 
De små modeller er af "legetøjs" kvalitet, mens de større evt.  i forening med produktions- modeller er ganske detaljerede og et fint stykke håndværk.
 
WILESCO dampmaskiner

D 8
En lille, men kraftig dampmaskine med en kedel på 170 ccm. og vandstandsglas. På det murstensagtige kedelhus er der galleri på begge sider af kedlen. Sikkerhedsventil, dampfløjte med håndtag, 7 cm. svinghjul og enkeltvirkende cylinder.



D 10
Som model D-8, men denne model har en dobbeltvirkende cylinder med centrifugalregulator og dampoliesmøring.






D 12
En kraftig dampmaskine med en kedel på 320 ccm. og vandstandsglas på fronten som ved de øvrige modeller. Enkeltvirkende cylinder med 7 cm. svinghjul, sikkerhedsventil og dampfløjte med kæde.





D 16
Med denne dampmaskine kommer man op i den mellemste dampmaskineklasse. Det er desuden normalt den største model man finder på lager her i Danmark. Den har en kedel på 320 ccm. galleri med lejder. Dobbeltvirkende cylinder med centrifugalregulator, 8 cm. svinghjul, sikkerhedsventil, dampfløjte med kæde, dampstopventil, og dampoliesmøring.




D18
Denne nye model deler teknik med både D-16 og D-20. Den højglanspolerede forniklede messingkedel har et volumen på 530 ccm. og et 26 mm. manometer. Kondensatet opsamles i en beholder under skorstenen, som "ryger" under drift. Der er monteret en dynamo på modelpladen, samt en model af en lampe fra århundreds start. 8 cm. svinghjul og dobbelt- virkende cylinder. Bundblæsningsventil, sikkerhedsventil, dampfløjte med kæde, dampstopventil og dampoliesmøring.



D 20
Denne dampmaskine er den mest producerede model i Wilesco's sortiment. Kedlen har et volumen på 530 ccm. med et 26mm. manometer. Galleri med gelænder og 2 lejdere. Kraftig dobbeltvirkende cylinder med centrifugalregulering og et 10 cm. svinghjul. Bundblæsningsventil, sikkerhedsventil, dampfløjte med kæde, dampstopventil og dampoliesmøring.




D 21
Denne flotte model er holdt i rød og sort. Alle detaljer er i højglanspoleret ædelmessing. Kedlen er på 530 ccm, med et 26 mm. manometer med sikkerhedsventil. Kondensat opsamles i en beholder under skorsten som "ryger". Yderligere er der monteret en hånddrevet fødevandspumpe til påfyldning af vand under drift. Galleri med gelænder og 2 lejdere. Kraftig dobbeltvirkende cylinder med 10 cm svinghjul og centrifugalregulator. Bundblæsningsventil, dampfløjte med kæde, dampstopventil og dampoliesmøring.



D 22
Denne stærke model har 2 dobbeltvirkende cylindre og en kedel på 530 ccm. Galleri med gelænder og 2 lejdere. 7 cm svinghjul som trækker en drivaksel på modelpladen. 26 mm. manometer, bundblæsningsventil, sikkerhedsventil, dampfløjte med kæde, dampstopventil til begge cylindre og dampoliesmøring





D 24
Dette er den største og stærkeste dampmaskine i Wilesco's program, med en kedel på 850 ccm. Kedelhuset er tætsluttende for bedre varmeudnyttelse, med bl.a. fyrrumsklap. Mellem kedelhus og cylinder findes en styrepult, som indeholder manometer, dampstopventil og dampoliesmøring. Galleri med gelænder og 2 lejdere. 10 cm svinghjul, dobbeltvirkende cylinder med centrifugalregulator, bundblæsningsventil sikkerhedsventil, dampfløjte med kæde og specielt vandstandsglas. 


Startside