5.1 Fødeapperater og
cirkulationspumper.
5.1.1 En dampkedel skal have et fødeapparat, jfr. dog 5.1.5
5.1.2 Dampkedler, hvis fyring ikke kan standses
øjeblikkeligt, skal have mindst 2 føde- apparater. Det samme gælder,
hvis der er akkumuleret varme i murværk og fyr i et sådant omfang, at
hedefladens vanddækning kan ophøre efter afbrydelse af
fødevandspåsætningen. jfr. dog 5.1.3 og 5.1.4
5.1.3 Dampkedler, der levere damp til et lukket varmesystem uden
afgang af damp eller kondensat, kan uafhængigt af fyrmåden nøjes med
ét fødeapparat.
5.1.4 Dampkedler, hvor produktet af dampproduktionen kg/h og
indstillingstrykket ikke overstiger 400, kan uafhængigt af fyringsmåden
nøjes med ét fødeapparat.
5.1.6 Elektrodedampkedler samt dampkedler, der fyres med
forbrændingsprodukter, hvis temperatur ikke kan overstige 400 °C,
forlanges ikke udstyret med fødeapparat efter disse bestemmelser.
5.1.7 Pumpehuse skal være trykprøvet med et tryk der er mindst 1,3
gange det maksimale pumpetryk. Pumpehuse af støbejern med flagegrafit
skal dog trykprøves med et tryk, der er dobbelt så stort som det maks.
pumpetryk.
5.1.8 Et fødeapparat skal have en mærkeplade, der angiver flg. :
1). fabrikat
2). maksimalt pumpetryk
3). ydelse i m³/h og dertil svarende pumpetryk i bar eller MPa
4). højest tilladelig temperatur i °C
5.1.9 Fødeapparaterne skal være i stand til at yde den efter
reglerne i 5.1.10, 5.1.11 og 5.1.12 bestemte fødevandsmængde ved
dampkedlens indstillingstryk. Fødevandsapparaterne skal tillige kunne yde
en fødevandsmængde, der svarer til den største vedvarende
dampproduktion ved 1,1 gange indstillingstrykket. Der skal tages hensyn
til modstande i dampkedel, rør, armatur og evt. apparater mellem
fødeapparat og dampkedel. Hvis dampkedlens sikkerhedsventiler er i stand
til at afblæse den maksimale dampproduktion ved en trykstigning, der er
mindre end 10 % af indstillingstrykket, kan trykfaktoren 1,1 reduceres
svarende hertil.
5.1.10 Fødeapparaternes ydeevne skal ved dampkedlens indstillingstryk
svare til 1,5 gange den største vedvarende dampproduktion for den eller
de dampkedler, de er tilsluttet. Hvis den største vedvarende
dampproduktion er større end 30 tons pr. time eller hvis dampkedlen eller
hver af dampkedlerne er udrustet med automatisk og kontinuerligt virkende
vandstandsregulering, kan tallet 1,5 nedsættes til 1,25. Hvis den
største vedvarende dampproduktion er større end 100 tons pr. time kan
tallet 1.5 nedsættes til 1,15. Hvis der ved slamudblæsning bortledes
mere vand end svarende til 5 % af den største vedvarende dampproduktion,
skal dette indregnes i føde- apparaternes nødvendige ydeevne.
5.1.11 For dampkedler med tvangsgennemløb skal fødeapparatets
ydeevne svare til mindst 1,0 gange største vedvarende dampproduktion.
Hvis sådanne dampkedler er udstyret med vandudskiller, skal den udskilte
vandmængde indregnes i fødeapparatets nødvendige ydeevne.
5.1.12 Hvis der i henhold til 5.1.13 tillades et fødeapparat, skal
ydeevnen mindst være 1,5 gange systemets kondensatstab. Fødeapparatets
ydeevne skal dog være mindst 10 % af dampkedlens største vedvarende
dampproduktion, hvis kondensat uden pumpe løber tilbage på kedlen, og
mindst 20 % hvis kondensatet sættes på kedlen ved hjælp af en pumpe.
5.1.13 Hvis der i henhold til 5.1.2 kræves mindst 2
fødeapparater, skal fødeapparaterne være fordelt på mindst 2 af
hinanden uafhængige energikilder, medmindre energikilden er damp, der
tages direkte fra den eller de dampkedler, som fødeapparaterne forsyner
med vand. Tages dampen fra turbineudtag, kræves yderligere mindst én
energikilde, der er uafhængig heraf.
5.1.14 Fødeapparaterne skal være således fordelt på
energikilderne, at de driftsduelige apparater, der er tilbage efter
bortfald af en vilkårlig energikilde, tilsammen har den efter 5.1.10 og
5.1.11 fastsatte ydeevne, jfr. dog 5.1.15. Hvis en af energikilderne er
damp, der tages direkte fra dampkedlen jfr. 5.1.13 skal der dog ikke
regnes med bortfald af denne. Er der kun én energikilde jfr. 5.1.13 skal
fødeapparaterne være fordelt således på denne at de driftsduelige
apparater, der er tilbage efter bortfald af et vilkårligt fødeapparat,
tilsammen har den efter 5.1.10 og 5.1.11 fastsatte ydelse, jfr. dog 5.1.15
Samarbejdende fødeapparater skal være velegnede for paralleldrift.
5.1.15 Hvis fyringen hurtigt kan reduceres, kan de tilbageværende
fødeapparaters samlede ydeevne efter bortfald af en vilkårlig
energikilde henholdsvis et vilkårligt fødeapparat reduceres svarende
til kedlens reducerede dampydelse. Fødeapparaterne skal dog tilsammen
mindst have den efter 5.1.10 og 3 1.11 fastsatte ydeevne.
5.1.16 Flere
dampkedler i samme kedelcentral kan med hensyn til antal og ydeevne at fødeapparater
betragtes som en dampkedel, hvis ydelse er summen at de enkelte
dampkedlers. Hvis der i henhold til 5.1.2 stilles krav om flere fødeapparater,
skal der kunne tilføres eventuelle dampdrevne fødeapparater damp fra
hver enkelt af dampkedlerne. Ved dampkedler med forskelligt arbejdstryk
skal der til stadighed kunne tilføres hver at dampkedlerne den
forskriftsmæssige fødevandsmængde.
5.1.17 Hvis der i henhold til 5.1.2 stilles krav om 2 fødeapparater,
kan ejektorer til faststående dampkedler kun godkendes som det ene. Hvis
injektorer findes, skal de benyttes regelmæssigt.
5.1.18 Ved dampkedler,
hvor produktet at det højest tilladelige indstillingstryk i bar og den største
vedvarende dampproduktion i kg/h ikke overstiger 1200,
kan som fødeapparater tillades:
1). hånddrevne pumper
2). vandbeholdere med forbindelse til dampkedlernes vand og damprum
3).ledninger fra vandværk, hvis vandtrykket på dampkedlens
opstillingssted er mindst 2 bar større end indstillingstrykket.
Hvis der i henhold til 5.1.2. stilles krav om 2 fødeapparater, kan ovennævnte
godkendes som det ene. Vandbeholdere skal være bygget til samme
indstillingstryk som pågældende dampkedel og skal have et rumindhold på
mindst 1 liter for hver 6 kg/h produceret damp, dog ikke under 25 liter.
Vandbeholderen skal have vandstandsglas, der kan afspærres fra den.
5.1.19 Hvis der
anvendes stempelpumper som fødeapparater, skal der på fødeledningen
mellem disse og dampkedlen være anbragt en sikkerhedsventil, som sikrer
mod farlig trykstigning frembragt af pumperne.
5.1.20 Ved føderørets
tilslutning til dampkedlen skal der være kontraventil og afspærringsventil.
Sidstnævnte anbringes mellem kontraventil og dampkedel.
5.1.21 Fødevandet skal indføres i dampkedlen på en sådan måde,
at vandet strømmer imod varmepåvirkede flader eller samlinger. Om nødvendigt
skal der anbringes en spreder til for- deling af vandel.
5.1.22 Fødeledningen skal være tilsluttet dampkedlen i en sådan
højde, at fødevandet ved utæt kontraventil ikke kan tømmes bagud under
et niveau, der ligger 50 mm over den ildpåvirkede hedeflade. Denne
regel gælder ikke dampkedler, hvis ildpåvirkede hedeflade udelukkende
består af rør.
5.1.23 En dampkedel med
tvangscirkulation skal have en tilstrækkeligt stor cirkulationspumpe.
Hvis cirkulationspumpen svigter, skal et alarmanlæg træde i funktion.
Alarmen må ikke ophøre, før cirkulationen er genoprettet, eller
fyringen et standset. Hvis fyringen ikke øjeblikkeligt kan standses,
eller der i murværk og fyr er akkumuleret væsentlig varme, skal
dampkedlen have 2 cirkulationspumper, der hver for sig bar tiIstrækkeIig
størrelse. Med hensyn til energikilder gælder samme regler som ovenfor
angivet for fødepumper.
5.2 Dampkedler med fælles dampnet og fødevandssystem
5.2.1 Hvis dampkedler med forskelligt indstillingstryk samtidigt
levere til samme dampnet, skal der reduceres til det lavere tryk ved
reduktionsventil med efterfølgende sikkerhedsventil. Sidstnævnte skal
ved lavere tryk kunne afblæse den højest forekommende dampmængde ved
fuldt åben (svigtende) reduktionsventil.
5.2.2 Hvis dampkedler med forskelligt indstillingstryk leverer damp
til samme dampnet, uden at være i drift samtidigt, skal der foran dampkedlerne
med det lavere tryk være en pålidelig kontraventil.
5.2.3 Hvis dampkedler med mandehul har tilslutning til fælles
dampnet, skal der kunne træffes sådanne foranstaltninger, at damp ikke
kan forplante sig til dampkedler, der skal befares.
5.2.4 Ved dampkedler med mandehul skal der kunne træffes sådanne
foranstaltninger, at det ikke ved fejlbetjening er muligt at tillede fødevand,
kondensat o. lign.
5.2.5 Kravene i 5.2.3 og 5.2.4 kan opfyldes på en af følgende måder:
a).
ved
indretning til fjernelse af passende rørstykker
b). ved indretning til indskydelse
af blindflanger
c). ved anbringelse af 2 ventiler
med mellemliggende dræn af passe størrelse
5.3 RørIedninger
5.3.1 Rørledninger beliggende I arbejdslokaler kan kræves sikret ved
selvlukkende eller hurtiglukkende stopventiler, når arbejdstilsynet skønner,
at det har sikkerhedsmæssig værdi ved rørbrud. Denne bestemmelse gælder
dog ikke for kedel- og maskinrum.
5.3.2 RørIedninger med tilhørende armatur skal være forsvarligt
indrettet og anbragt og understøttet således, at de kan udvide sig og trække
sig sammen, uden at de tilladelige påvirkninger overskrides, og damp
ledninger skal være forsvarligt drænet.
5.3.3 Rørledninger skal være isoleret i nødvendigt omfang til
hindring af personskade.
5.3.4 Ved beregning af godstykkelsen af rør anvendes reglerne DS
514. I øvrigt bruges ved beregning af rørIedningsanIæg og valg af
materiale Dansk Standard, NGS-bladene, de svenske RørIedningsnormer
eller tilsvarende normer og standardblade. Rør af støbejern, messing og
lignende skøre materialer må ikke anvendes. Rør af kobber tillades ved
temperatur indtil 2250 C. Den indvendige diameter af kobberrør bør ikke
være større end 40 mm.
5.3.5 Stålrør af
handelskvalitet tillades anvendt med følgende begrænsning:
120° C og derunder: højst 16 bar
120° C til og med 185° C : højst 10 bar
over 185° C: ingen anvendelse
over 16 bar: ingen anvendelse
Rørene skal være fremstillet af blødt, svejseligt stål. Produktet af
tryk i bar og udvendig diameter i mm må ikke overstige 7000.
5.3.6 RørIedninger,
der ligger uden for de i 5.3.5 nævnte tryk- og temperaturgrænser, skal
altid udføres af kvalitetsrør med dokumentation. Som
materialedokumentation vil certifikat 2 efter DS 10030
være tilstrækkeligt for stålklasserne 35 og 45 (for 'svejste rør: stålklasserne
37 og 41). For stål af højere klasse samt for legerede stål kræves
certifikat 3 efter DS 10030 (officielt certifikat).
5.3.7 Rør1edninger samles efter reglerne i Dansk Standard. For samling
med rørgevind gælder DS 7, DS 8, DS 540 og DS 541. Samling med gevind
tillades dog kun for rør med en lysning der ikke overstiger 40
mm. Samling med flanger udføres i overensstemmelse med normer, der er
anerkendt af direktoratet for arbejdstilsynet (British standard, ASME
m.fl.). Der må ikke bruges påvalsede eller pånittede flanger. Påskruede
flanger må ikke benyttes ved større lysning end 40 mm.
Tempergodsfittings kan anvendes ved tryk til og med 10 bar og ved
temperaturer til og med 200° C.
5.3.8 Rørledninger, der samles ved smeltesvejsning, skal med
hensyn til udføre1se og kvalitetskrav opfylde kravene I DS 320, idet dog
følgende skal iagttages:
a). Svejsere, der udelukkende er beskæftiget med rørsvejsning, skal ikke
a). Svejsere, der udelukkende er beskæftiget med rørsvejsning, skal ikke
aflægge anden prøve end den i DS 320.5, pkt. 8, angivne
"sær!ige rørsvejseprøve".
Den vandtrykprøvning, der omfattes af rørsvejseprøverne, og som
beskrives i DS 320.5, pkt. 8.3.2, bortfalder for ledninger af sådan
godstykkelse, at mere end 2 lag svejsemetal anvendes i svejsesamlingerne.
Bedømme1sen af de færdige rørsvejseprøver og prøvningen af de udskårne
prøvestænger skal foretages af en prøvningsinstitution, der er
anerkendt af direktoratet.
b). De anvendte tilsatsmaterialer skal med tilfredsstillende resultat være
afprøvet efter DS 317 respektive DS 318 eller tilsvarende norm for afprøvning
at tilsatsmaterialer til smeltesvejsning.
c). Svejsesamlingerne skal underkastes radiografisk undersøgeIse.
Kontrolomfang og kvalitetskrav fremgår af nedenstående skema, idet de
anførte procenttal gælder den samlede svejselængde i et rørafsnit med
ens materialer, dimensioner, svejsefuger, tilsatsmateria!er, fremgangsmåde
m.v.
Kontrollen kan foretages enten af en prøvningsinstitution, der er
anerkendt af direktoratet eller af produktionsvirksomheden selv, hvis
denne har arbejdstilsynets anerkendelse,
jfr. ”forskrifter for produktionsvirksomheders udførelse af
radiografisk kontrol af svejste trykbeholdere, dampkedler og rørledninger”
Rapport om optagelsen og de tilhørende film skal på forlangende kunne
forevises arbejdstilsynet.
Alle rørledninger skal, før de tages i brug som nye og efter væsentlige
omlægninger eller reparationer, underkastets en trykprøvning med et
vandtryk, der er mindst 1,3 gange det højeste tryk, der kan forekomme.
Trykprøvningen skal også omfatte ventiler og andet tilbehør, der er
indskudt på rørledningerne. Trykprøvningen kan dog undlades, hvis følgende
forudsætninger alle er opfyldt :
a). Ledningens enkelte dele fremstilles af kvalitetsrør, med
dokumentation.
b). Ledningens enkelte dele er trykprøvet med et tryk, der er mindst 1,5
gange det højeste tryk, der kan forekomme.
c). Ledningen samles ved svejsning.
Samtlige Svejsninger er kontrolleret ved røntgenundersøgelse eller
tilsvarende kontrolmetode.
5.3.10 Armatur i rørledninger
skal med hensyn til størrelse, materiale og konstruktion være egnet til
driftsforholdene. Kravene i afsnit 3 skal opfyldes.
5.4 Afspærrelige
economisere.
5.4.1 Afspærrelige economisere konstrueres efter de regler, der gælder
for dampkedler. Støbejern med flagegrafit kan anvendes, hvis rørenes
godstykkelse er mindst 10 mm (tilladt tolerance
+/- I mm), og dampkedlens indstillingstryk ikke er større end 50
bar.
5.4.2 Afspærrelige
economisere skal have en trykmåler, der skal være således anbragt og
belyst, at den let kan aflæses af kedelpasseren. Tryk-måleren skal
opfylde samme kvalitetskrav som trykmålere til dampkedler. Der skal
desuden være armatur til anbringelse af kontroltryk måler,
jfr. afsnit 4.6.
5.4.3 På economiseren skal der være mindst en sikkerhedsventil.
Denne skal have tiIstrækkeIig kapacitet til at hindre, at trykket i
economiseren overstiger indstillingstrykket med mere end 10 %. Derudover gælder
reglerne i 4.4 tilsvarende med undtagelse af 4.4.1, 4.4.2, 4.4.5, 4.4.7 og
4.4.11.
5.4.4 En afspærrelig economiser skal have afspærringsventil og
kontraventil i tilgangsledningen eller i stedet for disse en afspærrelig
kontraventil.
Economiseren skal endvidere
have et omløb, således at man er i stand til at føde på damp- kedlen,
selv om economiseren er sat fra.
5.4.5 Der skal før og efter Economiseren være termometer til
kontrol af vandets temperatur.
5.4.I I røgkanalerne skal der være spjæld, så røggassen kan
ledes uden om economiseren.
5.4.7 Economisere skal være således udrustet med haner eller
ventiler, at de kan tømmes for vand.
5.4.8 AfspærreIige
economisere trykprøves med et tryk, der er mindst 1,3 gange indstillings-
trykket. Economisere af støbejern med flagegrafit skal dog trykprøves
med et tryk, der er mindst 2 gange indstillingstrykket.
5.5 Afspærrelige overhedere
5.5.1 Afspærrelige overhedere konstrueres efter de regler, der gælder
for dampkedler.
5.5.2 En afspærrelig overheder skal have mindst en
sikkerhedsventil. Denne skal have tilstrækkelig kapacitet til at hindre
at trykket I overhederen overstiger indstillingstrykket med mere end 10%.
Sikkerhedsventilen skal anbringes på eller ved afgangssamlekassen.
Derudover gælder reglerne i 4.4 tilsvarende med undtagelse af 4.4.1,
4.4.2, 4.4.5, 4.4.7 og 4.4.1 1.
Løftetrykket skal fastsættes således, at overhederen sikres mod
beskadigelse, når dampkedlens sikkerhedsventiler blæser.
5.5.3 På afgangssamlekassen skal der være en trykmåler således
anbragt og belyst, at kedelpasseren let kan aflæse trykket. Trykmåleren
skal opfylde samme kvalitetskrav som trykmålere til dampkedler. Der skal
desuden være armatur til anbringelse af kontroltrykmåler, jfr. afsnit
4.6.
5.5.4 En afspærrelig overheder skal have et termometer med skala,
der skal vare således anbragt og belyst, at kedelpasseren let kan aflæse
temperaturen. Termometeret skal vise temperaturen umiddelbart efter
overhederen. Termometerets skala skal have rødt mærke ved den højest
tilladelige damptemperatur.
5.5.5 Hvis de højest tilladelige damptemperatur kan overskrides,
skal dampen kunne køles ved vandindsprøjtning eller på anden forsvarlig
5.5.6 I røgkanalen skal der være spjæld, så røggassen kan
ledes uden om overhederen.
5.5.7 Afspærrelige overhedere trykprøves med et tryk, der er
mindst 1,3 gange indstillingstrykket.
5.6 Mellemoverhedere
5.6.1 Mellemoverhedere konstrueres efter de regler, der gælder for
dampkedler.
5.6.2 Sikkerhedsventiler skal anbringes efter reglerne i 5.5.2.
5.6.3 Trykmåler skal anbringes efter reglerne i 5.5.3.
5.6.4 Termometer skal anbringes efter reglerne i 5.5.4.
5.6.5 Hvis den højest tilladelige damptemperatur kan overskrides,
skal dampen kunne køles ved vandindsprøjtning eller på anden forsvarlig
måde.
5.6.6 Mellemoverhedere må ikke have udblæsningssystem fælles med
dampkedlen.
5.6.7 Hvis der findes anden forbindelse mellem dampkedel og
mellemoverheder, skal den være forsynet med et passende
reduktionsarrangement for reduktion af damptrykket fra dampkedlen.
5.6.8 Mellemoverhedere trykprøves med et tryk, der er mindst 1,3
gange indstillingstrykket.
|
