Regler armatur

 

 

Startside
Retur
Regler armatur
Kedlens armatur
Kedlens tilbehør

3.1 Almene krav
3.1.1 Armatur skal være pålideligt og med hensyn til materiale og konstruktion være egnet til driftsforholdene. Til grund ved vurderingen heraf lægges anerkendte retningslinier og fabrikantens angivelser.

3.2 Mærkning
3.2.1 Armatur, såsom stopventiler, sikkerhedsventiler, udblæsningsventiler, haner, fødevandsregulatorer, pressostater, sikkerhedsindretninger og lign. skal være mærket tydeligt og holdbart på en sådan måde, at det kan henføres til fabrikanten, og at det kan afgøres, til hvilke tryk og temperatur det er beregnet.

3.3 Materialer til armatur
3.3.1 Armatur skal være udført af seje materialer, jfr. dog 3.3.2
3.3.2 Armatur af støbejern med flagegrafit (gråt støbejern) og af tempergods kan anvendes ved tryk til og med 10 bar, ved temperaturer til og med 200 ºC og med en nominel diameter til og med 200 mm, når produktet af tryk i bar og diameter i mm ikke overstiger 1000, jfr. dog 3.3.6.
Det anvendte støbejern skal mindst svare til GG-20 efter Dansk Standard 11301.
Det anvendte tryktrin skal være mindst 1.6 gange indstillingstrykket.
3.3.3 Armatur af støbejern med kuglegrafit (SG-jern) kan anvendes ved tryk til og med 25 bar ved temperaturer til og med 250 ºC. Det anvendte støbejern skal mindst svare til klasse 0715 efter Dansk Standard 11303.
3.3.4 Kobber og kobber-tin legeringer (bronze, rødgods) må ikke anvendes ved temperaturer over 225 ºC.
3.3.5 Kobber-zink legeringer (messing) må ikke anvendes ved temperaturer over 185 ºC.
3.3.6 Hovedstopventiler og udblæsningshaner eller -ventiler skal altid være udført af seje materialer.

3.4 Konstruktion
3.4.1 Ventiler skal være således konstrueret, at dækslet ikke kan skrues af, når ventilen åbnes eller lukkes. Ventildæksler bør være påboltet eller af selvtætnende konstruktion. Ventiler med iskruet dæksel må ikke må ikke have større nominel diameter end 40mm, og dækslet skal være sikret med låsestift. Tilspænding af spindelens pakdåse må ikke ske ved drejning af dækslet. Ventiler skal lukke ved højredrejning af håndhjulet.
3.4.2 Haner skal være konstrueret, så hanetolden ikke kan presses ud ved dampkedlens tryk. Hanedæksler bør være påboltet. Haner med påskruet dæksel må ikke have større nominel diameter end 40 mm, og dækslet skal være sikret ved låsestift. Tilspænding af spindelens pakdåse må ikke ske ved drejning af dækslet. Håndtag på haner skal være udført af eller overtrukket med varmeisolerende materiale. Hanetolden skal have et mærke, der angiver dens stilling.
3.4.3 Armatur med en nominel diameter på 40 mm eller derunder  tillades udført med gevind for tilslutning til dampkedlen. Armatur med nominel diameter over 40 mm skal være udformet for tilslutning ved flange eller svejsning.

3.5 Trykprøvning
3.5.1 Armaturhuse skal være trykprøvet med et tryk, der er mindst 1,5 gange indstillingstrykket. Armaturhuse af støbejern med flagegrafit skal dog være trykprøvet med et tryk, der er mindst 2 gange indstillingstrykket.