Stejlrørskedler
Med denne upræcise typeangivelse betegnes et stort antal forskellige vandrørskedler, som ikke kan henføres til skrårørskedleme (vandkammerkedlerne) eller andre veldefinerede kedeltyper.
Ved de oprindelige typer var det stejle forløb af rørene meget udpræget ud fra den betragtning, at det gjaldt om at få et livligt forløb af cirkulationen, men senere er man blevet klar over, at det er vigtigere, at cirkulationen er entydig, dvs. at vandet altid bevæger sig i samme retning i rørene uanset kedelbelastningen.
Med henblik på at tilføre stejlrørskedler en stor akkumuleringsevne, som feks. kanalkedler, er udviklet flerbeholderkedler, som vist på fig. 7. De egentlige kogerør går fra den nedre til den øvre, forreste beholder. Når røgen har passeret disse, går den gennem overhederen og ledes derpå i zig-zag mellem de rør, der forbinder underbeholderen med de bageste overbeholdere.
Disse rør er faldrør, det er derfor vigtigt, at røgen har haft lejlighed til at afgive varme i overhederen, så man ikke risikerer, at den nedadrettede strømning i vandet bringes til ophør

Nu til dags sikrer man sig helst faldrørenes rigtige funktion ved at placere dem helt uden for røgens påvirkning som f.eks. vist på fig. 7, for fyrrumskølevæggenes vedkommende. Disse forsynes med vand fra den nederste beholder gennem ydre faldrør.
Flerbeholderkedler er kostbare at fremstille, og mere end to beholdere forekommer næppe i moderne kedler.

Fig. 9 viser en af de to stejlrørskedler, som Aalborg Værft  har leveret til Amager-værket.
Kedlen, der har naturlig cirkulation, har en ydelse på 420 tons damp i timen ved 145 bar,
540°C, og der genoverhedes 374 tons/h til 540 °C.
Der er kombineret olie- og kulstøvfyring med 12 stk. Steinmüller brændere monteret i 3 vandrette rækker. De nederste 8 brændere er kombinerede brændere, mens de øverste 4 er rene oliebrændere.
De to kulmøller er Loesche valsemøller. Der er 2 stk. trykluftblæsere og 2 stk. sugetrækblæsere samt 2 stk. Rothemühle luftforvarmere.
Rensning af røggassen sker i en elektrostatisk Lurgi flyveaskeudskiller.
Overvågnings- og reguleringsanlægget er elektronisk, og damptrykket ved kedlens afgang holdes konstant på 145 bar.
Højtryksdampens temperatur reguleres ved hjælp af 2 sæt indsprøjtningskølere, mens mellemtryksdampens temperatur reguleres primært ved røggasrecirkulation og sekundært med en indsprøjtningskøler.

Strålingskedler
Ved betegnelsen strålingskedler fremhæves, at varmeoverførslen i overvejende grad sker ved gasstråling. Da alle moderne kedler har vandkølede fyrrum i større eller mindre omfang, kan udtrykket bruges om næsten enhver nyere kedel, men en naturlig indskrænkning i brugen af udtrykket fås, hvis det forudsættes, at alle kogerør i kedlen ligger før den sidste del af overhederen. Herefter findes strålings-kedler først og fremmest på de danske kraftværker.

Helsingør strålingskedel
Fig. 10 viser en strålingskedel med en maksimal, kontinuerlig ydelse på 400 t/h ved 130 bar, 545°C. Dampen genoverhedes i en mellemoverheder, 13, til 545°C.
Kedlen fyres med kulstøv og/eller olie, idet man med ren oliefyring dog kun kan køre med 90% belastning.
Højtryksoverhederen er en kombineret konvektions- og strålingsoverheder, 11 og 12, og dampens temperatur er derfor næsten konstant uanset belastningen De små svingninger, der kan forekomme, korrigeres automatisk ved indsprøjtning af vand i 15.
Den mellemoverhedede damps temperatur reguleres ved hjælp af 3 forskellige organer.
1. Damptemperaturen kan hæves ved hjælp af røgcirkulationsblæseren, 8, der suger fra economiserens afgang og trykker ind forneden i fyrrummet.
2. Damptemperaturen kan sænkes ved, at man leder noget af røggassen uden om mellemoverhederen, 13, gennem en bypass-economiser.
3. Damptemperaturen kan sænkes ved indsprøjtning af vand i to parallelt arrangerede dampkølere før mellemoverhederen.
Røgblandeblæseren, 9, der suger fra røgkanalen lige efter sugetræksblæserne og trykker røgen ind i fyrrummet under HT-konvektionsoverhederen, 1 1, anvendes under opfyring, for at man kan undgå for høje temperaturer på overhederen. Anvender man brændsel med meget lavt askesmeltepunkt, kan røgblandeblæseren hindre tilslagning af overhederen.
Kedlen er forsynet med et automatisk fyringskontrolanlæg, der omfatter automatisk fyrings- regulering, automatisk vandstandsregulering, samt automatisk regulering af HT-dampen og den mellemoverhedede damps temperatur.