|
Sugetræksblæsere
Indbygningen af supplerende hedeflader (economiser, luft-forvarmer) og
sod- og aske- udskillere i røgtrækkene medfører, at det ikke er muligt
at få tilstrækkeligt træk alene ved hjælp af en skorsten. En eller
flere ventilatorer, sugetrækblæsere, anbragt i røgtrækket lige før
skor- stenen kan afhjælpe denne mangel. Ved fortrinsvis små anlæg
bruges de såkaldte exhausto, der monteres på toppen af skorstenen
Radialventilator
Ved noget større kedelanlæg benyttes sædvanligvis
radialventilatorer (fig. 2) med faste vinger på skovlhjulet. Blæserens
konstruktion minder om centrifugalpumpens. Blæserens aksel rager enten
så langt ud fra blæserhuset, at en elektromotor kan kobles direkte til
den, uden at moto- ren ødelægges ved varmepåvirkning fra røgen, eller
også forsynes den med kileremstræk til motoren.
Aksialventilator
Ved helt store kedelanlæg bruges ofte aksialventilatorer (fig. 3), hvis
skovlhjul er udformet som en flyvemaskinepropel. Vingernes stilling kan
ændres under driften, således at der fås en overordentlig økonomisk,
trinløs regulering af blæserens ydelse.
Noget grovere regulering af ydelsen kan opnås ved anvendelse af en
pol-omkobbelbar motor eller ved at montere to motorer af forskellig
størrelse på blæserakselen.
Aksialventilatorerne kan bygges til meget store luft- og røggasmængder
og har tilmed den fordel, at virkningsgraden af en sådan ventilator med
regulering ved hjælp af vingerne på løbehjulet, men med fast
omdrejningstal, kan bringes helt op på 90% i bedstområdet.
Ventilatorer med drejelige vinger har i løbet af de sidste 10-20 år
vundet overordentlig stor ud- bredelse som friskluftventilatorer og
røggassugere til de store, termiske kraftværker, således at de nu
praktisk talt er enerådende inden for de europæiske kraftværker.
Aksialventilatorene har i det hele taget på grund af deres gode
egenskaber vundet indpas på områder, hvor radialventilatorerne tidligere
var enerådende.
En anden måde at regulerer røggas- og luftmængder på er ved trinløs
hastighedsændring (VLT-styring). En statisk
frekvensomformer er et elektronisk apparat, der trinløst kan styre
vekselstrømsmotorers omdrejningstal. Først efter fremkomsten af den
statiske frekvensomformer blev det fordelagtigt at anvende
vekselstrømsmotorer med variabel, trinløs hastighed.
Den statiske frekvensomformer kan være konstrueret efter forskellige
principper. Udviklingen er sket inden for frekvensomformere med
jævnspændingsmellemkredse.
Den frekvensomformerstyrede vekselstrømsmotor indgår i dag som en
naturlig del i alle former for automatiserede anlæg.
Ud over at udnytte vekselstrømsmotorens gode egenskaber, giver den
trinløse styring af hastigheden en række fordele såsom sparet energi,
forbedret proces, forbedret kvalitet, mindre vedligehold og forbedret
arbejdsmiljø.
Rensning af hedeflade
Til rensning af en kedels hedeflader kan man, alt efter kedlens
konstruktion, anvende forskellige metoder, som omtalt i det følgende.
Sodblæsning
Under alle driftsforhold skal kedlens sodblæsere anvendes med korte,
regelmæssige intervaller, således at hedefladerne og
forbrændingsprodukternes strømningsveje holdes så godt som frie for
uforbrændte, brandbare bestanddele.
Sodblæserne skal altid holdes i god driftsklar tilstand og skal bringes i
anvendelse så ofte, det findes nødvendigt. Sædvanligvis er det
tilstrækkeligt at sodblæse én gang i døgnet. Stiger for-
brændingsprodukternes temperatur i skorstenen, er dette et tegn på, at
sodblæsning skal finde sted med kortere mellemrum.
Hvis man har mistanke om, at den anvendte fuelolie har et stort
vanadiumindhold, kan det an- befales at sodblæse overhederzonen hyppigere
end kedlens øvrige zoner.
Forbrændingsprodukternes hastighed gennem kedlen kan forøges enten ved
at forøge kedel- blæserens omdrejningshastighed eller ved at ændre
indstillingen af kedelblæserens indløbs- ledeskovle. Herved vil de ved
sodblæsningen løsnede aflejringer lettere kunne blæses bort.
Sodblæsningen indledes ved luftforvarmer og economiser. Dernæst
sodblæses i rækkefølge fra kedlens fyrrum igennem kedlen til economiser
og luftforvarmer, og sidstnævnte sodblæses endnu engang. Effektiviteten
af sodblæsningen kan øges ved at hæve forbrændingsgassernes temperatur
under og lige før sodblæsningen.
Diamond sodblæser, type I.K.300
Diamond sodblæser, type I.K.300, er en roterende lanseblæser, hvor
lansen, hvis spids er forsynet med to diametrale dyser, trækkes ud af
kedlen, når sodblæsningen er afsluttet. Ved start af sodblæserens motor
forskydes sodblæserlansen ind i kedlen, og ved motorens stop føres
sodblæseren tilbage til sin hvilestilling uden for kedlen. Samtidig med
lansens foskydning drejes den af en tandhjulsudveksling. Til en
forskydning på ca. 100 mm i længderetningen svarer en drejning på
360°. Sodblæserens drivaksel er forsynet med en firkant, således at
akselen i en nødsituation kan drejes manuelt ved hjælp af en
skruenøgle.
En sodblæservogn kan køre langs en I-drager, idet et tanddrev på vognen
er i indgreb med en tandstang, der er svejset fast til undersiden af
drageren.
Sodblæseren er forsynet med en mekanisk bevæget ventil, hvorigennem der
kan tilføres luft eller damp som sodblæsemiddel. Blæsertrykket kan
indstilles ved hjælp af en justerbar reguleringsventil.
Afspærringsventilens åbning sker automatisk igennem en vinkelvægtstang
ved vognens bevægelse. Ventilen lukkes ved hjælp af en fjeder, når
lansen er trukket ud af kedlen.
Som drivmotor kan enten anvendes en el- eller en luftmotor koblet til et
reduktionsgear. Det anvendte lufttryk til drift af luftmotoren er ca. 6
ato.
Sodblæservognen, der forskyder sodblæserlansen, bærer en pakdåse, der
tilvejebringer tæthed mellem sodblæserlansen og røret, hvorigennem
luften eller dampen tilledes. I sodblæservognen er anbragt en
drivbøsning, der omslutter en hul, forkromet, firkantet aksel,
hvorigennem drivmotoren overfører en roterende bevægelse til
kædehjulet, der igennem kædetræk dels forskyder sodblæservognen og
dels giver sodblæserrøret sin roterende bevægelse. Sodblæservognen er
forsynet med kørehjul, der ruller på en plade svejset til I- dragerens
nederste flange.
Almindeligvis anvendes damp til sodblæsningen, og da sodblæserne på en
kedel ofte skal betjenes i en bestemt rækkefølge, må man, hvis
sodblæsningen ikke er programstyret, følge fabrikkens forskrifter.
Lydrensning
Rensning ved hjælp af lydbølger (fig. 4 og 5) er blevet mere og mere
udbredt, idet at man derved kan få renset hedefladen i selv den fjerneste
krog. Lydsendere kan feks. monteres i inspektionsluger. De aktiveres én
eller flere gange pr. time. Manøvrering sker ved hjælp af en
magnetventil.
Disse lydsendere kan også indbygges i røggasfiltre etc. Lydsendere
opererer som regel i frekvensområdet 220-360 Hz., dog er der også de
såkaldte INSONEX infralydsendere, der opererer i frekvensområdet
15,0-19,9 Hz.
Kuglerensningsanlæg
I træk med vandretliggende rørhedeflader (economisere,
rørluftforvarmere) anvendes ofte kuglerensningsanlæg i stedet for
sodblæsere. Små stål- eller støbejernskugler bringes til faldjævnt
fordelt over hedefladen, hvor de ved spring fra rør til rør får soden
til at løsne sig. Kuglerne opsamles i tragte forneden og bringes ved
hjælp af luft, vand eller mekaniske transportører tilbage til
udgangspunktet. Fig. 6 viser Burmeister & Wains kuglerensningsanlæg,
hvor der benyttes vand til både transport og rensning af kuglerne.
|
