Råvand
Ca(HCO₃)₂ →Ca⁺⁺ + 2HCO₃^-  + 2H  → 2 H₂CO₃        + luft → 2 H₂O +2 CO₂↑                      → 2 H₂O
Mg(HCO₃)₂ →Mg⁺⁺ + 2HCO₃^-  +2H  → 2 H₂CO₃         + luft → 2 H₂O +2 CO₂↑                      → 2 H₂O
CaSO₄       →Ca⁺⁺ + SO₄^--      + 2H  → H₂SO₄                                                   + 2 OH   → 2 H₂O
MgSO₄       →Mg⁺⁺ + SO₄^--     + 2H  → H₂SO₄                                                   + 2 OH   → 2 H₂O
CaCl₂         →Ca⁺⁺ + Cl₂^-        + 2H  → 2 HCL                                                    + 2 OH   → 2 H₂O
MgCl₂         →Mg⁺⁺ + Cl₂^-       + 2H   → 2 HCL                                                   + 2 OH   → 2 H₂O
NaCl          →Na⁺ + Cl^-            + H    → HCL                                                      + OH      → H₂O
SiO₂           →                                  → SiO₂                                                         + OH      → SiOOH (binder sig fast )            
                                                                                      Rest H₂CO₃                 + 2 OH   → 2 H₂O

Simpel totalafsaltningsanlæg
 
Målemetode  : Ledningsevne
Krav             : 30 μS/cm

Totalafsaltning ved ionbytning
Når vand skal afsaltes, hvliket også kaldes demineraliseres, ombyttes dets indhold af kationer med brintioner H⁺ og alle anionerne ombyttes med hydroxidioner OH^- som tilsammen giver vand H₂O.
Når vandet passerer kationbyttere, vil kationerne, dvs.calciumionerne Ca⁺⁺ ,magnesiumionerne Mg⁺⁺ og natriumionerne Na⁺  osv. trænge ind i kationbytterkuglernes porrer og her bytte plads med brintionerne H⁺ . Derved dannes syrer svarende til vandets inhold af anioner, dvs. saltsyre (HCL), svovlsyre (H₂SO₄), kulsyre (H₂CO₃) osv. ,hvilket betyder, at kationbytterne aflevere vand med lav pH-værdi. 
Hvis vandets indhold af bikarbonat er stort, kan den dannede kuldioxid fra kationbytteren med fordel fjernes i en CO₂-aflufter. Derved reduceres belastningen væsentligt på anionbytteren.  
I den efterfølgende anionbytter neutraliseres syrerne, når vandets indhold af anioner  klorid Cl^- ,sulfat SO₄^-- , bicarbonat HCO₃^- , bindes i ionbytteren og erstattes af hydroxidioner.

Processen kontrolleres med en ledningsevnemåler, der måler den elektriske ledningsevne i vandet. Ledningsevnens størrelse er betinget af mængden og typen af ioner i vandet.

Efterhånden som ionbyttermassen bliver mættet med salte, vil kapaciteten falde og til sidst blive så av, at salte vil bryde igennem, og anlægget skal regenereres.
Regenerering af kationbytteren sker med en stærk syre, normalt saltsyre (HCL), og anion- bytteren med en stærk base, normalt natronlud (NaOH). Brintionerne i saltsyren trænger ind i kationbytterens porer og bytter plads med de ophobede kationer, mens hydroxidionerne i natronluden trænger ind i anionbytterens porer og bytter plads med de ophobede anioner.
På denne måde fjernes saltene, ionbytterne oplades igen med brint og hydroxidioner, og anlægget kan gennemføre en ny driftscyklus.

Den nedenstående opbygning vælges når indholdet af bikarbonater er stort ved et relativt lille saltindhold og ved små vandforbrug. Øvrige sammensætninger f.eks uden CO₂ aflufter og flere/færre ionbyttertanke, afhængig af råvand og ønsket spædevandkvalitet.