|
Udblæsningsarmaturer
En dampkedel skal kunne tømmes for vand, og bundfald af salte og
urenheder skal kunne blæses ud. Derfor skal der være anbragt
udblæsningshaner eller ventiler på kedlens laveste steder. Der kan være
tale om udblæsning fra kedelbeholdere, samlekasser, fordelingskasser og
slamkasser.
Udblæsningsarmaturet skal være anbragt direkte på dampkedlen eller så
nær ved denne, som muligt. Rør fra armaturet skal være solidt
befæstiget og må ikke føres til udblæsningsrør fra andre kedler.
For at kunne opnå den bedst mulige effekt ved udblæsning af slam og
salte bør et armatur være konstrueret således, at det kan åbnes
hurtigt, og på en sådan måde, at der kun opstår et minimalt trykfald
gennem ventilen, når der blæses.
Udblæsningskuglehaner
En kuglehane består i princippet af et hus, hvori der er anbragt en
rustfri kugle anbragt mellem to sæder, der skaber tætning mellem kugle
og hus, som vist på nedenstående skitse. Kuglen er gennemboret med et
huldiameter af samme størrelse som det tilsluttede rørsystem. Derved
opnås, at trykfaldet gennem hanen bliver minimalt, når hanen er helt
åben. Hanen lukkes ved at dreje kuglen 90°.
Kuglen (E) er anbragt i huset (A) mellem de to kombinerede sæder og
tætningsringe af teflon (H). Disse spændes ind mod kuglen af
endedækslerne (B). O-ringene (K) skaber tætning mellem hus og dæksler.
Kuglen drejes med håndtaget (F) og spindlen (C), som passer ned i en
udfræsning i toppen af kuglen. Tætningsringene (J) sørger for tætning
mellem hus og spindel, således at der ikke sker udslip, hvis en
sædepakning bliver utæt.
Parallelskydeventil
Figuren viser en »Weilbach & Cohn« parallelskydeventil med
fiederbelastede, dobbelte ventilklapper. For at kunne sikre en hurtig
åbning af ventilen er det normale spindeltræk for hævning af klapperne
erstattet af et tandstangsstræk.
Over ventilhuset (1) er anbragt et hus (4) for tandstang (3) og
tandhjul (5) til manøvrering af ventilklapperne (2).
Ventilen åbnes ved hjælp af håndtaget (7), der gennem spindlen (6)
drejer tandhjulet, som trækker tandstangen, hvortil ventilklapperne er
fastgjort. For at forhindre at ventilen åbnes af uvedkommende, kan
håndtaget fjernes, men er indrettet således, at det ikke kan fjernes,
mens ventilen er åben. Ventilklappernes udformning og virkemåde
bevirker, at eventuelt snavs skubbes af sæderne, når ventilen lukkes.
Selvlukkende udblæsningsventiler
En selvlukkende ventil, som den viste figur, virker på den måde, at
kedeltrykket vil lukke ventilen ved at presse ventilkeglen op mod sædet
(2). Fjederen (3) vil ligeledes søge at holde ventilen lukket. Toppen af
ventilspindlen er via en glider i forbindelse med betjeningsarmen (4). Ved
at trykke ned på armen åbnes ventilen, og når den slippes,lukkes
ventilen af fjederen hjulpet af trykket fra kedlen.
Udblæsningen kan automatiseres ved hjælp af styrings-automatik og en
el-motor, der bevæger betjeningsarmen.
Systemet kan udformes således, at man kan styre, hvor meget ventilen skal
åbne og hvor tit, enten styret af en timer eller af kedelvandets
saltholdighed.
|
