Vandstand



















246.jpg (35986 byte)247.jpg (27058 byte)

Tryk for at se fuld format
Tryk for at se fuld format
Tryk for at se fuld format

244.jpg (51954 byte)245.jpg (51279 byte)

Tryk for at se fuld format

Tryk for at se fuld format


243.jpg (32113 byte)














Startside
Retur
Ventiler
Udblæsning
Vandstand
Sikkerhedsventil
Tilbehør

Visning af vandstand
Til visning af kedlers vandstand anvendes vandstandsarmaturer, hvis øverste del via udtag fra kedlens damprum er sat i direkte forbindelse med kedlens dampside, og hvis nederste del på tilsvarende måde er sat i forbindelse med kedlens vandside. Da der er fri adgang for både vand og damp, vil vandet i glasset stå i samme højde som i kedlen.

Vandstandsglas
På kedler med moderate tryk anvendes ofte vandstandsarmaturer med cylindriske glasrør anbragt mellem to ventilhuse udformet således, at forbindelsen til kedlen kan afspærres på både vand- og dampsiden.
Det øverste ventilhus er udført med en skrueprop i toppen, som lukker denåbning, hvorigennem glasset monteres ved udskiftning. Modsat er der et tætningsarrangement, der betår af gevindstuds med omløber, stopringe og pakningsringe. Når disse sammenspændes omkring glasset, skabes der en tætning, der forhindrer vand og damp i at sive ud. Ved montering af nyt glas er det vigtigt, at glasset placeres således, at det ikke kommer i klemme, når det udvider sig, når damp og varmt vand lukkes ud i det.
Modsat tilslutningsflangen er der en mindre skrue. Hvis denne fjernes, er det muligt ved gennemstødning at fjerne ophobet slam, kedelsten eller andet, som kan forårsage tilstopning af armatur og tilgangsveje.
Gennemstødningen kan ved dampkedler med moderat tryk foretages under drift ved med forsigtighed at støde en vinkelbøjet 4-5 mm stålstang vandret gennem ventilhusene ind i kedlens vand og damprum og lodret ovenfra gennem glasset og ud gennem det nederste ventilhus, når afspærringsventilerne ind mod kedlen er lukket.
Det nederste ventilhus er indrettet næsten ligesom som det øverste, men i stedet for en skrueprop i toppen er der her monteret en udblæsningshane i bunden, således at man kan sikre en effektiv gennemblæsning af armaturet.
For at forhindre udslip af for store mængder af kogende vand i tilfælde af brud på glasset udformes det nederste ventilhus ofte med en rørbrudssikring, som vist på tegningen. Sikringen består af en skål med en kugle anbragt lige under glasset. Hvis glasset går i stykker, vil der komme en stærk udstrømning af vand, vandet vil rive kuglen med sig, og den vil lukke åbningen til glasset og dermed standse yderligere udstrømning fra vandsiden. Udstrømningen af damp fra det øverste ventilhus vil på grund af det lille udstrømningstværsnit være så ringe, at der ikke er nogen væsentlig risiko herved.
Hvis vandstandsglasset ikke er afbrudsikker konstruktion, skal armaturet ifølge kedelforskrifterne være forsynet med en beskyttelsesskærm, således at betjeningspersonalet ikke bliver ramt af glassplinter eller skoldet i tilfælde af at et vandstandsglas springer. Der findes forskellige konstruktioner af beskyttelsesglas eller skærme. Figuren viser et eksempel med en akrylskærm. Skærmen skal dække mindst tre sider og være anbragt således, at den udækkede side vender ind mod kedlen.

Reflektions-vandstandsvisere
Disse typer er såkaldte brudsikre vandstandsarmaturer. I stedet for et glasrør er der anbragt et stål eller bronce vand-og dampkammer mellem de to ventilhuse. Kammeret er udført som et U-profil med planslebet forside, hvorpå der fastspændes en glasstav. For at sikre mod utætheder anbringes der en pakning mellem glasset og kammeret. Ligeledes for at sikre mod at glasset gnider mod metal er der anbragt en pakning mellem glasset og den ramme, der spænder det ind mod vandkammeret.

Klinger vandstandsarmatur
Glasset, der er en ca. 12 mm tyk, firkantet stang, har en glat forside, mens bagsiden ind mod vand og damprum er forsynet med kantede riller. Herved opnås, at lyset, når det trænger ind i kammeret, brydes forskelligt over og under vandlinien. Dette bevirker, at glasset under vandlinien virker sort, medens det får et sølvglinsende skær over vandlinien.
Vandstandsvisere med reflektionsglas kan bruges til maksimalt 35-42 bar. Ved større tryk med tilsvarende temperaturer sker der for store glasslitager på grund af vandets indhold af alkaliske forbindelser.

Transparent-vandstandsvisere
Til kedler, hvor trykket overstiger 35-42 bar, anvendes vandstandsvisere med glatte glasplader, såkaldt transperantglas. Ind mod vand/dampsiden beskyttes glasset af glimmerskiver. Vedstående figurer viser opbygning og funktionsprincip for en »Klinger« transparant vandstandsviser.
Øverste figur viser i et snitbillede et mellemstykke, der indeholder vand, og dampsøjlen, der på hver side er dækket af glimmerskiver og glas, som holdes på plads af for- og bagstykker, der spændes sammen af kraftige bolte.
 Nederste figur viser funktionsprincippet for armaturet. Under normale omstændigheder er det umuligt at se vandstanden direkte, fordi glimmerskiverne slører den. Det er imidlertidig muligt at synligøre vandstanden ved at lade en lyskilde sende lysstråler op mod vandoverfladen fra bagkanten i en vinkel bestemt af et gitter anbragt mellem lamperne og glasset. Lyset vil blive reflekteret (tilbage-kastet) fra vandoverfladen i samme vinkel, som den rammer. Således vil vandstanden fremstå som en stærkt lysende plet. På grund af lysstrålemes symmetriske baner er det kun inden for et meget begrænset område på kedelpladsen, den lysende plet kan ses. Man anbringer derfor ofte afmærkninger på gulvet inden for dette område, således at kedelpasseren har et fikspunkt at rette sig efter ved aflæsning af vandstandsarmaturet. Vandstanden vil under normale omstændigheder kunne ses i en afstand af ca. 20 m. Er afstanden større, eller hvis man ønsker at etablere fjernvisning med direkte aflusning kan der monteres et fjernsynskamera i lysstrålens udfaldsvinkel. Transparente vand-standsvisere er særdeles velegnede til den form for aflæsning.

Vandstandsarmaturer med tofarvet visning
Det er også muligt at bruge tofarve-vandstandsvisere. De to vedstående figurer viser henholdsvis et glasarrangement i tværsnit og et helt armatur med tilhørende spejle.
Som det ses, er glassene parallelforskudt i forhold til hinanden. Derved sker en brydning af det lys, som lampen til højre sender igennem de to glas. Ved at anbringe et rødt og et grønt farve- filter mellem lampe og glas vil der, på grund af, at de to farver har forskellig brydnings- vinkel, ske det, at den grønne farve absorberes i damprummet, og den røde farve absorberes i vandrummet. Der vil således kun slippe rødt lys gennem dampzonen og grønt lys gennem vandzonen, og disse farver vil ses på aflæsningssiden af vandstandsarmaturet. Da systemet arbejder med bestemte brydningsvinkler, skal aflæsningen ske vinkelret. Dette gør, at det er umuligt at iagttage farverne, når armaturet er anbragt højt oppe. Derfor hører der et spejl- arrangement til armaturet, hvilket sætter kedelpasseren i stand til at aflæse vandstanden fra fyrpladsen.
Hvis visningen ønskes bragt til kontrolrummet via fjernsyn, monteres et kamera direkte foran armaturet, og ved sort/hvid fjernsyn vil dampen fremtræde hvid og vandet sort.
Visning af direkte visende vandstandsvisere ved hjælp af fjernsyn betragtes som direkte aflæsning af vandstanden.

Fjernvandstandsvisere
Der er ved de fleste kedelanlæg behov for at samle kedlens kontrol- og reguleringsinstrumenter på et enkelt sted, kontroltavlen, ofte anbragt i et kontrolrum. Til denne brug er der udviklet fjernvisere indrettet således, at visningen kan ses på et instrument i kontroltavlen.
Figuren viser funktionsprincippet for en »Igema« fjernvandstandsviser. Apparatet består af et U-formet rør, hvis ene gren gennem en kondensatbeholder står i forbindelse med kedlens damprum og den anden gren med vandrummet. Bunden af U-røret er gennemsigtigt og fyldt med en farvet skillevæske, der er uopløselig i vand og med en massefylde, der er større end kedelvandets.
Det er kun en del af U-rørets nederste venstre del, der kan ses i kontroltavlen. Over væsken i gren 1 står kedelvand i samme højde som vandstanden i kedlen, mens kondensatet i gren 2 på grund af dampens konstante fortætning i kondensatbeholderen (4) altid står med konstant højde. Stiger vandstanden i kedlen, vil den større vandsøjle i gren 1 presse farvet skillevæske fra gren 1 over i gren 2. Ændringen i væskens overflade i skueglasset i gren 2 er den samme som Ændringen i vandstanden i kedlen. Overskudskondensat fra kondensatbeholderen løber tilbage til kedlen via gren 1.