|
Visning
af vandstand
Til visning af kedlers vandstand anvendes vandstandsarmaturer, hvis øverste
del via udtag fra kedlens damprum er sat i direkte forbindelse med kedlens
dampside, og hvis nederste del på tilsvarende måde er sat i forbindelse
med kedlens vandside. Da der er fri adgang for både vand og damp, vil
vandet i glasset stå i samme højde som i kedlen.
Vandstandsglas
På kedler med moderate tryk anvendes ofte vandstandsarmaturer med
cylindriske glasrør anbragt mellem to ventilhuse udformet således, at
forbindelsen til kedlen kan afspærres på både vand- og dampsiden.
Det øverste ventilhus er udført med en skrueprop i toppen, som lukker
denåbning, hvorigennem glasset monteres ved udskiftning. Modsat er der et
tætningsarrangement, der betår af gevindstuds med omløber, stopringe og
pakningsringe. Når disse sammenspændes omkring glasset, skabes der en tætning,
der forhindrer vand og damp i at sive ud. Ved montering af nyt glas er det
vigtigt, at glasset placeres således, at det ikke kommer i klemme, når
det udvider sig, når damp og varmt vand lukkes ud i det.
Modsat tilslutningsflangen er der en mindre skrue. Hvis denne fjernes, er
det muligt ved gennemstødning at fjerne ophobet slam, kedelsten eller
andet, som kan forårsage tilstopning af armatur og tilgangsveje.
Gennemstødningen kan ved dampkedler med moderat tryk foretages under
drift ved med forsigtighed at støde en vinkelbøjet 4-5 mm stålstang
vandret gennem ventilhusene ind i kedlens vand og damprum og lodret
ovenfra gennem glasset og ud gennem det nederste ventilhus, når afspærringsventilerne
ind mod kedlen er lukket.
Det
nederste ventilhus er indrettet næsten ligesom som det øverste, men i
stedet for en skrueprop i toppen er der her monteret en udblæsningshane i
bunden, således at man kan sikre en effektiv gennemblæsning af
armaturet.
For at forhindre udslip af for store mængder af kogende vand i tilfælde
af brud på glasset udformes det nederste ventilhus ofte med en rørbrudssikring,
som vist på tegningen. Sikringen består af en skål med en kugle anbragt
lige under glasset. Hvis glasset går i stykker, vil der komme en stærk
udstrømning af vand, vandet vil rive kuglen med sig, og den vil lukke åbningen
til glasset og dermed standse yderligere udstrømning fra vandsiden. Udstrømningen
af damp fra det øverste ventilhus vil på grund af det lille udstrømningstværsnit
være så ringe, at der ikke er nogen væsentlig risiko herved.
Hvis vandstandsglasset ikke er afbrudsikker konstruktion, skal armaturet
ifølge kedelforskrifterne være forsynet med en beskyttelsesskærm, således
at betjeningspersonalet ikke bliver ramt af glassplinter eller skoldet i
tilfælde af at et vandstandsglas springer. Der findes forskellige
konstruktioner af beskyttelsesglas eller skærme. Figuren viser et
eksempel med en akrylskærm. Skærmen skal dække mindst tre sider og være
anbragt således, at den udækkede side vender ind mod kedlen.
Reflektions-vandstandsvisere
Disse typer er såkaldte brudsikre vandstandsarmaturer. I stedet for et
glasrør er der anbragt et stål eller bronce vand-og dampkammer mellem de
to ventilhuse. Kammeret er udført som et U-profil med planslebet forside,
hvorpå der fastspændes en glasstav. For at sikre mod utætheder
anbringes der en pakning mellem glasset og kammeret. Ligeledes for at
sikre mod at glasset gnider mod metal er der anbragt en pakning mellem
glasset og den ramme, der spænder det ind mod vandkammeret.
Klinger
vandstandsarmatur
Glasset, der er en ca. 12 mm tyk, firkantet stang, har en glat forside,
mens bagsiden ind mod vand og damprum er forsynet med kantede riller.
Herved opnås, at lyset, når det trænger ind i kammeret, brydes
forskelligt over og under vandlinien. Dette bevirker, at glasset under
vandlinien virker sort, medens det får et sølvglinsende skær over
vandlinien.
Vandstandsvisere med reflektionsglas kan bruges til maksimalt 35-42 bar.
Ved større tryk med tilsvarende temperaturer sker der for store
glasslitager på grund af vandets indhold af alkaliske forbindelser.
Transparent-vandstandsvisere
Til kedler, hvor trykket overstiger 35-42 bar, anvendes vandstandsvisere
med glatte glasplader, såkaldt transperantglas. Ind mod vand/dampsiden
beskyttes glasset af glimmerskiver. Vedstående figurer viser opbygning og
funktionsprincip for en »Klinger« transparant vandstandsviser.
Øverste figur viser i et snitbillede et mellemstykke, der indeholder
vand, og dampsøjlen, der på hver side er dækket af glimmerskiver og
glas, som holdes på plads af for- og bagstykker, der spændes sammen af
kraftige bolte.
Nederste
figur viser funktionsprincippet for armaturet. Under normale omstændigheder
er det umuligt at se vandstanden direkte, fordi glimmerskiverne slører
den. Det er imidlertidig muligt at synligøre vandstanden ved at lade en
lyskilde sende lysstråler op mod vandoverfladen fra bagkanten i en vinkel
bestemt af et gitter anbragt mellem lamperne og glasset. Lyset vil blive
reflekteret (tilbage-kastet) fra vandoverfladen i samme vinkel, som den
rammer. Således vil vandstanden fremstå som en stærkt lysende plet. På
grund af lysstrålemes symmetriske baner er det kun inden for et meget
begrænset område på kedelpladsen, den lysende plet kan ses. Man
anbringer derfor ofte afmærkninger på gulvet inden for dette område, således
at kedelpasseren har et fikspunkt at rette sig efter ved aflæsning af
vandstandsarmaturet.
Vandstanden
vil under normale omstændigheder kunne ses i en afstand af ca. 20 m. Er
afstanden større, eller hvis man ønsker at etablere fjernvisning med
direkte aflusning kan der monteres et fjernsynskamera i lysstrålens
udfaldsvinkel. Transparente vand-standsvisere er særdeles velegnede til
den form for aflæsning.
Vandstandsarmaturer
med tofarvet visning
Det er også muligt at bruge tofarve-vandstandsvisere. De to vedstående
figurer viser henholdsvis et glasarrangement i tværsnit og et helt
armatur med tilhørende spejle.
Som det ses, er glassene parallelforskudt i forhold til hinanden. Derved
sker en brydning af det lys, som lampen til højre sender igennem de to
glas. Ved at anbringe et rødt og et grønt farve- filter mellem lampe og
glas vil der, på grund af, at de to farver har forskellig brydnings-
vinkel, ske det, at den grønne farve absorberes i damprummet, og den røde
farve absorberes i vandrummet. Der vil således kun slippe rødt lys
gennem dampzonen og grønt lys gennem vandzonen, og disse farver vil ses på
aflæsningssiden af vandstandsarmaturet. Da systemet arbejder med bestemte
brydningsvinkler, skal aflæsningen ske vinkelret. Dette gør, at det er
umuligt at iagttage farverne, når armaturet er anbragt højt oppe. Derfor
hører der et spejl- arrangement til armaturet, hvilket sætter
kedelpasseren i stand til at aflæse vandstanden fra fyrpladsen.
Hvis visningen ønskes bragt til kontrolrummet via fjernsyn, monteres et
kamera direkte foran armaturet, og ved sort/hvid fjernsyn vil dampen
fremtræde hvid og vandet sort.
Visning af direkte visende vandstandsvisere ved hjælp af fjernsyn
betragtes som direkte aflæsning af vandstanden.
Fjernvandstandsvisere
Der
er ved de fleste kedelanlæg behov for at samle kedlens kontrol- og
reguleringsinstrumenter på et enkelt sted, kontroltavlen, ofte anbragt i
et kontrolrum. Til denne brug er
der udviklet fjernvisere indrettet således, at visningen kan ses på et
instrument i kontroltavlen.
Figuren viser funktionsprincippet for en »Igema« fjernvandstandsviser.
Apparatet består af et U-formet rør, hvis ene gren gennem en
kondensatbeholder står i forbindelse med kedlens damprum og den anden
gren med vandrummet. Bunden af U-røret er gennemsigtigt og fyldt med en
farvet skillevæske, der er uopløselig i vand og med en massefylde, der
er større end kedelvandets.
Det er kun en del af U-rørets nederste venstre del, der kan ses i
kontroltavlen. Over væsken i gren 1 står kedelvand i samme højde som
vandstanden i kedlen, mens kondensatet i gren 2 på grund af dampens
konstante fortætning i kondensatbeholderen (4) altid står med konstant højde.
Stiger vandstanden i kedlen, vil den større vandsøjle i gren 1 presse
farvet skillevæske fra gren 1 over i gren 2. Ændringen i væskens
overflade i skueglasset i gren 2 er den samme som Ændringen i vandstanden
i kedlen. Overskudskondensat fra kondensatbeholderen løber tilbage til
kedlen via gren 1. |