Føde- og kontraventiler
Ved fødeledningens tilslutning til dampkedlen skal der være en afspærringsventil, der er direkte anbragt på kedlen, og umiddelbart i forbindelse med denne en kontraventil, der skal forhindre vandet fra kedlen i at strømme tilbage i fødevandsbeholderen, hvis trykket i fødeledningen bliver lavere end kedeltrykket. Der kan være tale om separate føde- og kontraventiler, eller der kan anvendes en sammenbyg-ventilenhed, som den viste figur af en føde-kontraventil af fabrikat »Dikkers«.
Ved normal drift står fødeventilen åben, og trykket i kedlen påvirker kontraventilens klap ovenfra og trykker den fast mod sædet. Når trykket i fødeledningen overstiger trykket i kedlen, presses kontraventilens klap op, og fødevandet strømmer ind i kedlen.
Hvis det under drift bliver nødvendigt at efterse kontraventilen, lukkes fødeventilen, og fødepumpen stoppes. Herefter kan kontraventilen åbnes, uden at det bliver nødvendigt at tage trykket af kedlen.
I dag anvendes som oftest separate fødeventiler med kompakte kontraventiler (af samme type som den viste model af fabrikat »Gestra«) anbragt mellem to flanger i fødeledningen foran fødeventilen.

Stop- og afspærringsventiler
Bortset fra særlige regler, der gælder for sikkerheds- og reguleringsarmaturer, så skal alle dampledninger, der udgår fra en dampkedel, være forsynet med en stopventil. Normalt udgår der kun en enkelt ledning, kaldet hoveddampledningen. Stopventilen (»hovedstop-ventilen«) for denne ledning anbringes normalt på selve kedlen eller så tæt på denne, som muligt.
Hvis der er brug for afgreninger til flere sektioner eller mange dampforbrugende apparater, fordeler man ofte dampen gennem fordelingskasser eller fordelerrør, hvorfra de enkelte dampledninger med hver sin stopventil udgår. Dette arrangement har to fordele, idet man ved forstyrrelser kan lukke for de berørte sektioner eller forbrugere, uden at de andre berøres. Og for det andet kan man i farlige situationer afspærre for al damp ved at lukke hovedstopventilen på kedlen.
Stopventiler skal som hovedregel altid kunne betjenes manuelt.

Hovedstopventiler
skal kunne betjenes manuelt fra et let tilgængeligt sted i kedelrummet eller undtagelsesvis et andet sted, der er hurtigt og let tilgængeligt for kedelpasseren. Hvis dette ikke er muligt, kan det tillades, at betjeningen af hovedstopventilen kan ske ved fjernbetjening, hvis man sikrer, at nødlukning af ventilen kan foretages fra et sikkert sted uden for kedelrummet.
Der findes mange typer og modeller af stopventiler. Følgende typer af stopventiler vil blive omtalt her:
Sædeventiler
Stempelventiler
Skydeventiler
Hurtigtlukkende stopventiler

Sædeventil
Den her viste figur af en sædeventil (fabrikat »Weilbach & Cohn«) er en vinkelventil bestående af et hus (1) med flanger for til- og afgang af damp, flange for pakdåse (2) samt ventil,sæde (3). Pakdåsen (4) danner understøtning for spindelmøtrikken (5) og spindlen (6), der øverst er forsynet med gevind, som, når spindlen drejes, åbner og lukker ventilen og nederst bærer ventilkeglen (7). Omkring spindlen findes paktørner (8) og pakbrille (9). Tætningen fremkommer ved, at pakbrillen presses ned mod pakstykkerne, som derved pakker tæt mellem spindel og hus. Ventilen skal monteres på en sådan måde, at damptrykket fra kedlen altid påvirker ventilkeglens underside.

Stempelventil
Figuren viser en »Klinger« stempelventil. Åbne- og lukkefunktionen udføres ved at hæve og sænke et rustfast stempel i et såkaldt lanternehus monteret i ventilhuset. Lanternehuset består af tætningsringe i top og bund samt et mellemstykke med stålringsporte, hvorigennem dampe kan strømme ud i dampledningen, når stemplet er trukket op. Samling af ventilen samt efterspænding for at skabe tæthed mellem stempel og tætningsringe skal ske med stemplet skudt i bund, da man i modsat fald kan risikere at forspænde ringene, så de deformeres.

Skydeventiler
Der findes forskellige typer af skydeventiler. Den her viste type er en »Weilbach & Cohn« parallelventil. Åbne- og lukkefunktionen sker ved at hæve og sænke ventilkeglen mellem de to parallelle ventilsæder. For at sikre tæthed, når ventilen er lukket, er ventilkeglen todelt, og mellem de to halvdele er anbragt en fjeder, der presser keglehalvdelene ud mod sæderne. I ventilen findes der styrefinner og riller, der sikrer, at keglen ikke drejer rundt og kommer på tværs af åbningen, når ventilen er helt åben.

Hurtigtlukkende stopventiler
Såfremt dampledninger føres gennem arbejdslokaler, kan Arbejdstilsynet forlange, at damptilførslen skal kunne afbrydes hurtigt eller automatisk ved hjælp af en hurtigtlukkende eller selvlukkende stopventil.
Selvlukkende stopventiler eller rørbrudsventiler, som de også kaldes, er i princippet udformet med en løstliggende kugle eller kegle anbragt i passende afstand fra ventilsædet. Ved normal dampstrøm vil kuglen blive liggende på sin plads, men ved en ekstraordinær høj damphastighed, der f.eks. fremkommer ved rørbrud, rives kuglen med af dampen, til den rammer ventilsædet og herved lukker af for dampen.
Ventilerne har flere ulemper og bruges derfor ikke i særlig udstrakt grad. En af ulemperne er, at trykket skal fjernes eller udlignes, før kuglen falder eller kan trækkes tilbage. En anden ulempe er, at ventilen undertiden går i funktion ved pludseligt opståede spidsbelastninger. For det tredje giver denne form for lukning som oftest nogle voldsomme påvirkninger og rystelser i anlægget. Det er også sket, at ventilen er blevet ødelagt af den kraft, hvormed kuglen er presset ind i sædet.
I dag erstattes denne ventiltype som oftest af el-drevne stopventiler eller lignende, der kan anderkendes som hurtigtlukkende ventiler.